Om Lyngby-Taarbæk Kommune

Vores center servicerer 55.000 borgere og ca. 4.000 ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er byg- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme såsom skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m2, og vi har samtidig ansvaret for 230 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.

Centret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret på rådhuset, mens de resterende er placeret decentralt i henholdsvis Ejendomsdrift og Arealdrift på forskellige lokationer i kommunen.